Studerende modtog legater fra Aalborg Stiftstidendes Fond

10 studerende fra Aalborg Universitet modtog hver 10.000 kr. til udlandsophold.

Onsdag 11. maj 2016 modtog studerende fra Aalborg Universitet hver 10.000 kr. fra Aalborg Stiftstidendes Fonds legat.

I alt havde 112 studerende søgt om støtte til meritgivende ophold i udlandet, og 10 studerende var heldige at slippe igennem nåleøjet.

Legaterne blev overrakt ved en lille højtidelighed hos NORDJYSKE Medier, hvor Jørgen Kjær Jacobsen, Bestyrelsesformand i Aalborg Stiftstidendes fond, havde fornøjelsen af at overrække legaterne.

Legatet blev oprettet i 1967, og siden da har i alt 714 studerende modtaget støtte fra fonden til udlandsophold.

Læs mere om ansøgningsprocessen.